Historien bag Kampen om Als

Konflikten om hertugdømmerne Slesvig og Holstens tilhørsforhold mellem Det tyske Forbund og Helstaten Danmark spidser til i slutningen af 1863.

På vegne af Det tyske Forbund indleder Preussen og Østrig krigen mod Danmark den 1. februar 1864. Danskerne forsøger et forsvar af Dannevirke, men opgiver og trækker hæren tilbage til Dybbøl og Fredericia, hvor forsvaret mod en overlegen modstander er lettere. Herefter udvikler krigen sig hovedsageligt til en stillingskrig mellem danske og preussiske styrker ved Dybbøl.

Den 18. april erobrer preusserne Dybbølstillingen, men danskerne formår med store tab at trække sig tilbage til Als, som derefter holdes. En våbenhvile med forhandlinger resulterer ikke i en løsning.

Den 26. juni udløber våbenhvilen mellem Preussen og Danmark, og den 29. juni kl. 2 om natten (kl. 3 dansk sommertid) sejler i første angrebsbølge 2.500 preussiske soldater fordelt i 163 både over Alssund ved Sottrupskov. De danske styrker på Kærhalvøen tager kampen op, men forsvaret af Als er for svagt og for dårligt organiseret.

Kl. 2.45 dukker det danske panserskib Rolf Krake op og stopper midlertidigt overførslen af preussiske styrker. På det tidspunkt er der allerede omkring 5.000 preussiske soldater på Als, og de danske styrker er hårdt trængt.

Kaptajnen på Rolf Krake vurderer, at slaget er tabt. Panserskibet trækker sig derfor tilbage og deltager herefter i evakueringen af de danske styrker på Als.

De preussiske tropper trævler i løbet af morgenen det danske forsvar op. Kl. 5.30 opgiver danskerne forsvaret af Als og trækker sig under stadig kamp tilbage til halvøen Kegnæs. Herfra udskibes tropperne i løbet af de næste dage, og den 1. juli forlader den sidste danske soldat Kegnæs, som som var deres sidste støttepunkt på øen.

Den danske hærs tab af døde, sårede og tilfangetagne var i alt 3.148 mand. Heraf var 597 sårede og mindst 232 døde. De tilsvarende preussiske tab var kun 372 mand.

Kampen om Als blev det afgørende slag i krigen 1864, der nu havde varet i 5 måneder. Med tabet af Als breder panikken og modløsheden sig i Danmark, og man anmoder om våbenhvile. Ved de efterfølgende fredsforhandlinger i Wien må danskerne betingelsesløst underskrive fredtraktaten, som betyder, at Helstaten Danmark opløses. Danmark må afstå hele Slesvig, Holsten og Lauenborg.